fbpx

(Disclaimer: 5 Must know rygsække + anmeldelse af Nomatic Travel Bag)

Kuffert? Duffelbag? Carryon rygsæk?  🤔

Muligheder er mange og jeg tør godt vove påstanden, at det er et meget individuelt spørgsmål og handler om personlig preference. Det som passer bedst til mig eller andre, kan være det mindst optimale valg for dig.

Hvis du overvejer at downsize og kigger i retning af en tilværelse som nomade, er valget af rygsæk / kuffert dog en ret central ejendom, som derfor bør tildeles passende opmærksomhed.

Ud fra min egen research i forhold til hvilke rygsække andre nomader kigger i retning af, virker Nomatic Travel Bag som et hæderligt bud mange er begejstret for.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg selv endte med at bestille en Nomatic Travel Bag, hvorfor jeg meget muligt er biased.

Af andre jeg overvejede kan nævnes:
(videoer fra Packhacker)

A) – Osprey Farpoint 40l

Se video her:: https://www.youtube.com/watch?v=pa_iUaIHklM&t=618s

B) – Eagle Creek Global Companion 40l

Se video her: https://www.youtube.com/watch?v=Bah9_itJ1Hg

C) – Aer Flight Pack 33l

Se video her: https://www.youtube.com/watch?v=P88908RZJkM

D) – Minaal 2 40l

Se video her: https://www.youtube.com/watch?v=O3EplEYzvBY

Har du ikke taget stilling endnu og er stadig i tvivl, kan du med fordel læse min anmeldelse af Nomatic Travel Bag.

Se Nomatics egen præsentationsvideo her:

https://www.youtube.com/watch?v=NXEJfwoJ3lQ

🎒 Min (subjektive) anmeldelse af Nomatic Travel Bag 40l.

1) – Hovedrum
Hovedrummet kan, som det ses i videoen, åbnes helt op som i en kuffert. Det gør det nemt at overskue og pakke dit tøj. Vær opmærksom på, at nu mere du fylder top- og bund rummene ud, des mindre plads er der i hovedrummet, da de optager plads fra hinanden – der er dog stadig god plads.

Det bruger jeg selv rummet til: packing cubes med tøj.

2) – Rum til sko (bund)
I bunden er der et rum, som virker oplagt til sko. Afhængig af hvilken størrelse du bruger, burde der være plads til 2 par, så længe det ikke er 2 par Doctor Martens, men vi er i sneakers / loafers / tøfler / Klip-klapper genren.

Det bruger jeg selv rummet til: sko + toilettaske.

3) – Rum til tech gear (side sektion A)
Nu er jeg selv en gadget guy og derfor finder jeg dette rum særdeles anvendeligt. Det skal nævnes, at der er et RFID sikret rum, så dine data og kreditkort ikke kan scannes (Stjæles). Der følger derudover en TSA godkendt lås med, så folk med lange fingre ikke har så nem adgang.

Det bruger jeg selv rummet til: mit tech gear: oplader, powerbank, kabler, mus, dongles, headset etc.

4) – 2 siderum (side sektion B)
Det ene rum er 1/3 og det andet 2/3. I det største er der fin plads til en A5 notesbog eller andet aflangt. Det mindste er der plads til fx. pung, nøgler eller andet lettilgængeligt.

Det bruger jeg selv rummet til: det store rum har jeg en moleskin blok i A5 størrelse samt nogle poser af forskellig art til opbevaring.

5) – Rum til sokker/ undertøj (Top)
Nomatic foreslår selv at rummet kan bruges til sokker og undertøj… meeen, jeg forstår ikke helt hvorfor nem adgang til dette er nødvendigt i løbet af dagtimerne(?) med mindre du er dagplejer eller lignende. Det som rummet udmærker sig ved, er dets størrelse først og fremmest.

Det bruger jeg selv rummet til: Det skifter alt efter hvad jeg har brug for, men generelt set til de ting som er for store til rummet med nøgler, fx. snacks (nødder), toilettaske, håndklæde, småindkøb etc.

6) – Rum til vandflaske (Top)
Øverst er der et stort rum velegnet til flasker, drikkedunk og lignende, da materialet er vandtæt og dermed ikke gør andre ting våde. Altså ingen sidelommer til din dunk, men et rum i toppen.

Det bruger jeg selv rummet til: vandflaske og indimellem en sandwich.

7) – Rum til nøgler (Top)
I toppen er der også et mindre rum med vattéret lomme, så mobil og solbriller ikke bliver ridset. Det rummer cirka det samme som et forrum på en rygsæk og er oplagt til pung, nøgler, solbriller, tyggegummi, lighter… eller hvad du nu medbringer til daglig.

Det bruger jeg selv rummet til: nøgler, pung, tyggegummi, multiværktøj, airpods – og andre småting jeg bruger flere gange i løbet af en dag.

8) – Rygsæk meets duffel
Noget unikt ved denne taske er, at den har et indbygget ´system´, som gør det utrolig nemt at skifte fra rygsæk til duffel mode. Jeg har set nogle videoer på youtube, hvor anmelderne ´klager´ over remmene bliver for korte. Ja, men det kræver jo bare at remmene løsnes, så der bliver yderligere at give af, tager max 3 sek.

Jeg synes personligt det er genialt og godt designet.

9) – Funktionalitet
Jeg har efterhånden ejet en del tasker af forskellig karakter og jeg må indrømme, at da jeg første gang selv så videoen på youtube, appellerede den til mig netop på grund af funktionerne, herunder det godt tænkte remme-system og side sektionen til tech gear.

10) – Æstetik
Her vil jeg gerne medgive, at vi for nogle rammer ind i et ømt / svagt punkt, da du godt kan ligne det ukendte medlem af Ninja Turtles. Den er ret ´boxy´, men hav in mente, at designet netop er tænkt i forhold til dimensionerne på en carry on i lufthavne og denne går til grænsen, men giver og udnytter til gengæld pladsen optimalt.

Jeg har både set nogle som synes den ser ´nice´ ud og andre som synes det modsatte, så det må være smag og behag. Personligt synes jeg den ser ok ud, måske ikke længst fremme på beatet, men bestemt heller ikke en ´grim´ rygsæk.

11) – Samlet vurdering (0-10):
Nomatic Travel Bag får samlet set et stort 9-tal af mig, da jeg finder at den lever op til tæt på alle mine ønsker.

Jeg har brugt den til hverdag og på rejse og jeg kan personligt bedre lide en rygsæk end at trække en kuffert, men andre kan jo have det lige modsat.

Vær opmærksom på at den nok ikke er det bedste bud til en trekkingtur på mange timer, da den mangler air flow på ryggen, hvilket godt kan være lidt træls, hvis du skal gå i lang tid med den. Derudover kan den godt blive tung med mindre du anvender de medfølgende sidestropper.

Nomatic tilbyder også ekstra tilkøb, men der medfølger som standard:

– Smart ´kurv´ til vasketøj, som kan hænges på en hoteldør.
– Sidestropper som kan klikkes af og på incl. lommer.

Tilkøb:
– Kompressions taske til dit tøj.
– Toilettaske.

Nomatic udvikler i dag også andre produkter, men alle har det tilfælles de er målrettede digitale nomader og andet godtfolk på farten.

Læs mere på deres website:

https://www.nomatic.com/

Har du spørgsmål til Nomatic Travel Bag, sender du mig bare en mail på hej@kimlougart.dk.

Det var nogle af tankerne jeg selv gjorde mig ift valg af rygsæk – hvilke tanker går du selv med eller hvorfor har du valgt netop dén rygsæk du har? 😃

God vind i jagten på den ideelle rygsæk eller taske! 🤞